lørdag den 12. marts 2011

Pynten er altid vigtig!

Her pyntes der!!! På kagerne og en lille smule på samvittigheden!




Og hvorfor nu det, ville man måske spørge? Til kagepynten kan jeg svare; Emil og Christian har fødselsdag om hhv 9 og 11 dage! Til samvittigheden kan jeg sige... Der er noget ganske særligt ved børnenes fødselsdage - og i særdeleshed når man ikke kan være sammen med dem på dagen!
Jep - den årvågne læser vil nok allerede have gættet det; Begge mine drenge fylder år mens jeg er i Sydafrika!
Familien er hasteindkaldt til at holde fødselsdag i dag! De ting der skal ske på selve fødselsdagene er planlagt til mindste detalje og moderen har lovet at købe en ekstra gave med hjem! Og så har de jo altså også en far ikke at forglemme... ;o)
Så det skal nok gå! Jeg er sikker på at drengene får nogle fantastiske fødselsdage med de ting der er planlagt... og jeg...?! Ja jeg har jo heldigvis gode folk omkring mig til den tid, som kan give et ekstra lille klem! 

I Joburg er status, at den lille familie nu er samlet og har sovet sammen for første gang i nat! Fantastisk at vide!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar