torsdag den 17. marts 2011

Tjek tjek og tjek!

Er ved at være klar!
Fødselsdagsindbydelser - tjek!
Mail til skole - tjek!
Ting klar til at pakke - tjek!
Tøj vasket og klar til kuffert - tjek!
Ben barberet - ups!
Næsten klar!!

Christian og Emil er vist også ved at være så klar som de bliver.
Emil kredser om alt hvad der er relateret til adoption. Han har to dage i træk haft Aksels billede med i børnehave (Aksel kom hjem fra Nigeria med sin mor og far i januar og Emil er hans største fan!) og i dag kom han hjem med en gave jeg skal have med til Buster...; En tegning som skal forestille den kirke, som Buster skal døbes i når han kommer hjem til Danmark! Emil er angiveligt på forkant med tingene! :o)

Christian er stadig ikke helt lun på tanken om at mor skal være væk - Han veksler mellem at ærgre sig over at afrejse kommer tæt på til at forsikre sig selv om, at der ikke går mange dage før mor er hjemme igen. Den hjemmelavede kalender studeres og der krydses og tælles.
Samtidig snakkes der højt og længe om alle de mandeting de skal foretage sig og der lægges planer for hvem der skal sove hvor, når soveværelset bliver base for alle i moderens fravær! Det skal nok gå!!
Har forresten fået gave i dag af kollega, så nu skulle jeg være klar til at udligne tryk når flyet letter, forsøde tilværelsen lidt under den lange flyvning og fordrive tiden med lidt litteratur! Skønt!

Der skulle være bestilt taxa i Joburg, så jeg bliver sikkert fragtet ud til Jane ved ankomst! Glæder mig til at se gitterporten glide op og se velkendte ansigter i velkendte omgivelser! Nu skal jeg sove to gange....!

1 kommentar:

  1. Og jeg er klar - ikke at det gør den store forskel, men ihhh hvor jeg glæder mig til at have både en mor og en tante at følge i SA. Ungerne er så seje.

    Knus fra Tante V.

    SvarSlet