tirsdag den 8. marts 2011

Tantes tirsdag

Nu (som i lige i dag!) er mit tantebarn Hugo draget afsted med sine forældre. Mål for rejsen; Lillebror Buster, der venter i Sydafrika! Om 11 dage gør jeg dem kunsten efter - entrer et fly i Billund, mellemlander i Frankfurt og fortsætter til Sydafrika.
Jeg er nemlig blevet givet det ærefulde hverv, at bistå med tante-spas, hjemlig genkendelighed for en 4-årig langt hjemmefra, være praktisk gris den sidste uge og den ekstra hånd på hjemturen! Det er rørende og stort og det er LIGE I DISSE MINUTTER DET HELE BEGYNDER!

Her på de hjemlige breddegrader sidder mine egne guldklumper og følger den hjemmelavede kalender, der på bedst mulig visuel måde indikerer, at de har nogle dage endnu, hvor de med vores, deres forældres hjælp, finder ro ved tanken om, at mor skal ud at rejse med tante Maja, tante Erik og Hugo. Finde plads til, at det er ok at savne og plads til at glædes over de mandeting der er lagt op til i moderens fravær. Det skal nok gå!

Den kæmpemæssige Airbus, der er blevet snakket så meget om herhjemme i dag, letter med kursen Sydafrika om ti minutter! Om små 11 timer lander en lille familie midt i Busters verden - klar til at blive en større familie!

3 kommentarer:

  1. Synes godt der kunne ha været plads til et par tanter mere i sån en stor flyver ;-)

    SvarSlet
  2. Så godt at vide, at vi har en udsendt tante med. Det er altså grande.

    SvarSlet
  3. Yeeeeaaahhh - dejligt vi også må følge din rejse :-)

    SvarSlet